Seneste nytBilernesby.dkFørste skridt i retning af at købe en ny bil foregår i dag for det meste foran computerskærmen. Meget få af vores kunder besøger os i butikkerne uden på forhånd at have tjekket deres potentielt nye bil på nettet først. Den udvikling kan man roligt sige er kommet for at blive, hvilket er godt for både kunderne og branchen. Kunderne er bedre klædt på til at tage den rigtige beslutning, og os fra bilbranchen har i første omgang lettere ved at nå ud til kunderne med vores varer. Af samme grund har de 16 medlemmer af Garantiforeningen Silkeborg Bilernes By lavet vores egen hjemmeside, hvor kunderne udover at søge blandt samtlige biler vi har til salg, også kan informere sig om den enkelte forhandler, informere sig om vores garantiforpligtelser omkring kvalitet og kilometre, og måske endda finde sig et nyt job hos et af medlemmerne. Vi ved godt, at der findes større databaser med brugte biler til salg i Danmark, end www.bilernesby.dk – dem bruger vi også. Men bruger vores kunder www.bilernesby.dk ved de på forhånd, at bilerne er sat til salg af forhandlere, som alle har høje etiske standarder, og som alle har været i branchen i mange år. Alt foregår imidlertid ikke på nettet. Vi har på landets mindste samlede område, stadigvæk landets største udbud af biler til salg. Og selvom www.bilernesby.dk og internettets øvrige databaser gør alt hvad de kan for at informere om vores biler på den bedste måde, så skal biler i bund og grund opleves live før man beslutter sig. Derfor: kom ud og besøg os, men gør bare hjemmearbejdet på www.bilernesby.dk først. |